Alarmerende, men opløselig: Klimamål kan kun nås med en konstruktionsvending

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am und aktualisiert am

På Klina Day 2025 i Wien blev det klart: Klimamålene kan ikke nås uden en omfattende konstruktionsvending. Eksperter viser imidlertid: løsningen er mulig - hvis der tages handling nu.

Beim KliNa Tag 2025 in Wien wurde deutlich: Ohne eine umfassende Bauwende sind die Klimaziele nicht zu erreichen.  Expert*innen zeigen jedoch: Die Lösung ist machbar – wenn jetzt gehandelt wird.
Ændring af strategi i byggebranchen: Hvordan kan Østrigs klimamål nås? © FCP

Alarmerende, men opløselig: Klimamål kan kun nås med en konstruktionsvending

Hvordan kan byggebranchen bidrage til at nå de klimamål, der er sat på nationalt og EU -niveau? Dette spørgsmål var i centrum af den fjerde Klina dag den tredje september. Under mottoet "bare gør det grønt" diskuterede omkring 150 eksperter strategier, muligheder og hindringer for en klimaneutral fremtid.


Fakta: Østrigs klimamål i en international sammenligning

Keynote-Sprecherin Sigrid Stagl auf der Bühne.
Keynote-Sprecherin Sigrid Stagl, Universitätsprofessorin an der WU Wien, betonte beim KliNa Tag 2025 die zentrale Rolle der Bauwirtschaft für das Erreichen der Klimaziele. ©FCP

I sin hovedtaler brugte Sigrid Stagl, universitetsprofessor ved Wu Wien, videnskabelige fund for at vise forbindelserne mellem økonomiske og økologiske muligheder og påpegede mulige risici. Ifølge Stagl, for at nå klimamålet i 2040, ville Østrigs emissioner være nødt til at falde med otte procent årligt. Dette er muligt, men det ville kræve investeringer på 6,4 til 11,2 milliarder euro om året, hvilket svarer til 1,3 til 2,4 procent af BNP.

”For at Østrig skal blive klimaneutral inden 2040, skal emissionerne falde med otte procent årligt.”Sigrid stagl

Fordi en ting er klar: 6 af de 9 planetariske grænser er allerede overskredet med alvorlige konsekvenser for alle livsområder. Og enhver, der synes, at klimabeskyttelse og bæredygtighed er for dyrt, er forkert. På lang sigt betaler klimabeskyttelse og bæredygtighed.

Hvad mislykkes?

Men hvor skal pengene til disse investeringer komme fra? Forskeren for året 2024 har også en løsning klar til dette: Stagl påpegede potentielle besparelser på omkring fem milliarder euro gennem afskaffelse af klimakounterproduktive subsidier. Yderligere indtægtskilder kunne genereres gennem en finansiel transaktion eller børsafgift på ca. en til 4,5 milliarder euro, en formue på fire milliarder euro eller en arveskat på en milliard euro.

"Klimabeskyttelse vil kun lykkes, hvis vi ikke kun gør nye ting grønnere, men også holder op med at gøre det forkerte."Sigrid stagl

Hvorfor mislykkes det i Østrig? Stagl citerede Danmark som en rollemodel, hvor en hel-af-regeringsmetode forankrer klimabeskyttelse i alle afdelinger. Østrig har været en latecomer i lang tid, men har opnået et passende ambitionsniveau med 2040 -målet, som vi nu har brug for at arbejde hen imod.


Innovationer inden for konstruktion: Fra genanvendelse til digitalisering

Imponerende praktiske eksempler viser hvordan Klimabeskyttelse i byggeriet Og hvordan det faktisk kan se ud i industrien:

Resource -hjemsendelse

Johannes Czeczil fra Balsa rapporterede om renovering af aluminiumsslagge -dump i nedre Østrig. Ifølge Czeczil er den primære ekstraktion af aluminium ekstremt energikrævende. På den anden side er genanvendelse en faktor på 1:10 mindre energikrævende end ny produktion. Med balsa gemmes elleve tons co₂ pr. Ton granuler. Ifølge virksomheden vil besparelserne i slutningen af ​​projektet tilføje op til omkring fire pr. Tusinde Østrigs CO₂ -emissioner.

Eksisterende før ny bygning

Eksperter advarede mod at gennemføre renoveringer på en skematisk måde. "En 30-årig bygning kan være så strukturelt intakt, at interventioner giver lidt mening økologisk og økonomisk. Vi har brug for individuelle vurderinger, ellers vil renoveringen gå glip af mærket," er et resumé fra praksis.

Planlægning fremad

Caroline Palfy fra Orbyz understregede på Klina 2025 -scenen, at byggebranchen selv er ansvarlig for at sikre, at bygninger stadig vil fungere om 50, 100 eller 200 år. Palfy ser det faktum, at brug af grå vand ikke er planlagt som standard i dag, selvom det vil være nødvendigt om 20 år, som en "glip af mulighed".

Digitalisering som nøglen

Mange eksperter var enige om: Digitalisering er en forudsætning for bæredygtig konstruktion. En velholdt BIM-model danner grundlaget for kommende generationer. Medicinsk officer Michael Jungwirth på den anden side påpegede mulige risici: kvaliteten af ​​de dokumenter, der er modtaget fra medicinske officerer og eksperter, er ikke altid steget på grund af den øgede anvendelse af AI.


Delt ansvar i byggeriet

Caroline Palfy, Riccardo Savigliano, Michael Jungwirth, Jürgen Stern, Johannes Czeczil, Sigrid Stagl diskutieren, wie die Klimaziele durch eine Bauwende erreicht werden können.
Caroline Palfy, Riccardo Savigliano, Michael Jungwirth, Jürgen Stern, Johannes Czeczil und Sigrid Stagl diskutieren, wie die Klimaziele durch eine Bauwende erreicht werden können.

I den sidste paneldiskussion af den certificerede Ökoevent Plus var alle enige: transformation kan kun lykkes, hvis økologiske, sociale og økonomiske aspekter overvejes sammen.

”Vi må have modet til konsekvent at anvende eksisterende løsninger - og samtidig resolut bryde ny grund.”