Vellykket adskillelse: genbrug af lamineret sikkerhedsglas

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am und aktualisiert am

Bæredygtighed er nu også en økonomisk konkurrencefordel. Marc Everling undersøgte, hvad der arbejdes med forskning inden for sikkerhedsglas og dets genbrug.

Nachhaltigkeit ist inzwischen auch wirtschaftlich ein Wettbewerbsvorteil. Woran die Forschung im Bereich Sicherheitsglas und dessen Recycling arbeitet, hat Marc Everling recherchiert.
Skår sparer råvarer, energi og CO2-udledning. © AGC Glass Europe

Vellykket adskillelse: genbrug af lamineret sikkerhedsglas

For den tyske planglasforening (BF) har B+L Marktdaten GmbH i 20 år løbende undersøgt markederne for vinduer og facader på alle globale markeder, der er relevante for tyske virksomheder. Dette omfatter også overvågning af produktionsmængder og salg af de forskellige "varianter": floatglas, coated glas, hærdet sikkerhedsglas, lamineret sikkerhedsglas og isoleringsglas. Det er ikke overraskende, at den vedvarende lave byggeaktivitet også har en negativ indflydelse på salget i glasindustrien.
Den svækkede byggebranche ser ikke ud til at være et entydigt problem, men derimod resultatet af en økonomisk, politisk og social krise: rentestigninger og øgede kreditomkostninger, høje byggeomkostninger på grund af stigende priser på energi, byggematerialer, transport og håndværksydelser – først på grund af pandemi-relaterede leveringsflaskehalse, dernæst på grund af inflation. Samtidig er der mangel på faglærte, hvilket betyder, at byggetiden forlænges, omkostningerne stiger og planlægningen lider.
Derudover er der øget usikkerhed på grund af den politiske og geopolitiske udvikling, der er svær at vurdere, utilstrækkelige statslige bevillinger og det meget beskrevne grundproblem med stramme byggeregler og tilsvarende lange godkendelsesprocesser. Og endelig er der demografiske og sociale forandringer med faldende byggeaktivitet i krympende regioner og stigende efterspørgsel i voksende storbyområder.

Lamineret sikkerhedsglas på højt niveau

Den tyske Fladglasforening giver indblik i de aktuelle tal fra B+L om markedsdata for vinduer og facader: "Mens alle glastyper siden 2022 har været ramt af fald i omsætningen, stagnerer typen af lamineret sikkerhedsglas på et relativt højt niveau, og der forventes endda en lille stigning i salget i forhold til året før for blandt andet 2025, hvilket resulterer i en meget aktiv glasinteresse. på DIN 18008 i nyere tid år. "Glædeligt foretrækkes LSG-produkter på markedet, især sammenlignet med basisglas," forklarer Steffen Schäfer, teknisk chef hos BF.
En af de store udfordringer, som fladglasindustrien står over for – men samtidig en af ​​dens muligheder – er de stigende krav til større effektivitet og bæredygtighed i sikkerhedsglas: “Der sker allerede meget i glasindustrien – producenter bruger i stigende grad vedvarende energi, sparer ressourcer, udvikler produkter med lavere CO2.2-Fodaftryk og effektive måder at lukke dine sløjfer på. De ved, at hvis de investerer her, vil de skabe en god konkurrenceposition for sig selv i den globale konkurrence i fremtiden.”

Adskillelsen af ​​glas og mellemlag har hidtil repræsenteret den største hindring for en ægte genbrugs- eller genbrugscyklus.

Miriam Schuster, leder af forskningsgruppen for glas og polymerer ved Institut for Statik og Konstruktion ved Darmstadts Tekniske Universitet (D)

I gang: genbrug af lamineret sikkerhedsglas

Bæredygtighed er nu også en økonomisk konkurrencefordel – men lamineret sikkerhedsglas har indtil videre haft en svær position her, fordi det er svært at genanvende på grund af filmforbindelsen. Løsninger er i sigte her, som Miriam Schuster, leder af forskergruppen Glas og Polymerer ved Institut for Statik og Konstruktion ved Darmstadts Tekniske Universitet (D), fortæller: "Vi forsker i nye måder at sortere og genbruge lamineret sikkerhedsglas på, fordi disse nu er en integreret del af moderne arkitektur, i interiøret og i facaden er glasset fuldstændigt genanvendeligt og genanvendeligt i princippet. som en termoplastisk materiale, er virkeligheden nøgternt: Størstedelen af gamle LSG-elementer makuleres, og glasskårene overføres til andre industrier, for eksempel til fremstilling af glasuld eller hult glas. Størstedelen af PVB-rester deponeres eller forbrændes. Adskillelsen af glas og mellemlag har hidtil været den største hindring for en rigtig genbrugs- eller genbrugscyklus."

Deres adskillelsesproces er baseret på en fire-trins proces:

  1. Erwärmen: Die Glasproben werden auf ca. 170–220 °C erhitzt, bis sich der sogenannte „Daisy-Effekt“ (Bläschenbildung in der Folie) vollständig ausgebildet hat.
  2. Mechanisches Trennen: Die Verbunde werden in einer händisch geführten Vorrichtung scherbelastet und auseinandergezogen. Entscheidend: Es kommt zu einer kohäsiven Trennung der Zwischenschicht, ohne das Glas zu beschädigen.
  3. Wasserbehandlung: Eine Wärmebehandlung in Wasser führt zu einer verbesserten Abtrennung.
  4. Peeling: Abschließend wird die verbleibende Zwischenschicht mechanisch abgezogen.

Friskproducerede prøver af forskellige typer strukturer, forskellige niveauer af PVB-vedhæftning (høj, medium), forskelligt fugtindhold i det mellemliggende lag (0,32-0,66%), forskellige lamineringsprocesser - og selvfølgelig ældede prøver blev undersøgt. Derudover blev forskellige temperaturer for trin 1 undersøgt. Resultatet: Efterhånden som temperaturen falder, øges tiden, indtil daisy-effekten er fuldt udviklet. Adhæsionen af ​​PVB påvirker separationsprocessen i væsentlig grad under afskalning i trin fire, men påvirker ikke den mekaniske adskillelse i det andet trin signifikant.

Der sogenannte "Daisy-Effekt" tritt beim Erhitzen von Verbundsicherheitsglas auf und zeigt die beginnende Bläschenbildung im PVB an. Er ist ein Schlüsselindikator für den optimalen Trennzeitpunkt. In Bild 1d und Bild 1e (untere Reihe) sieht man zudem, dass die Foliendicke durch den Daisy-Effekt größer wurde.
Der sogenannte „Daisy-Effekt“ tritt beim Erhitzen von Verbundsicherheitsglas auf und zeigt die beginnende Bläschenbildung im PVB an. Er ist ein Schlüsselindikator für den optimalen Trennzeitpunkt. In Bild 1d und Bild 1e (untere Reihe) sieht man zudem, dass die Foliendicke durch den Daisy-Effekt größer wurde. © Maximilian Düwel, Master Thesis „Kreislaufwirtschaft von Verbundglas – Untersuchungen zum sortenreinen Trennen von Glas und Zwischenschicht“ (2024)
Nach dem Trennverfahren erhält man intakte Glasscheiben und große, von Glasstaub freie, Folienstücke. © Miriam Schuster / TU Darmstadt
Nach dem Trennverfahren erhält man intakte Glasscheiben und große, von Glasstaub freie, Folienstücke. © Miriam Schuster / TU Darmstadt

Den vellykkede adskillelse af VSG muliggør genbrug i lukket kredsløb som affald i floatglasanlæg og endda genbrug, for eksempel som glasplader i sekundære applikationer. For en vellykket, praktisk og industriel implementering ser Schuster yderligere skridt nødvendige, såsom en dybdegående analyse af margueriteffekten ved opvarmning af LSG, industriel skalering af opvarmningsprocessen eller automatiseret peeling, optimering af procesparametrene og en vurdering af materialekvaliteten efter separation. Et tilsvarende forskningsforslag til videreudvikling er allerede indsendt.


Mere på glasstec 2026

Glasstec 2026 vil igen være den centrale og stimulerende førende messe for udveksling af fremtidige emner i glasindustrien fra den 20. til den 23. oktober 2026 i Düsseldorf (D). Med specialshowet "glasteknologi live" og den tilhørende "glasstec-konference" samler messen forskning, producenter og brugere, der vil være med til at forme fremtiden. Besøgende kan også se frem til en opfølgende begivenhed om emnet cirkularitet: "CircuClarity Two".
Yderligere oplysninger: www.glasstec.de
(bt)