Kæmpetræer bliver udgravede kanoer

Kæmpetræer bliver udgravede kanoer

Foreningen "Pfahlbau am Attersee" fortsætter den ældgamle tradition med støtte fra de østrigske forbundsskove (ÖBf) og Naturhistorisk museum (NHM): De unikke træstykker er lavet af to sølvgrantræer, der er over 130 år gamle, og som blev høstet af forbundsskovene i skovdistriktet Loibichl på Attersee. "Skoven har altid været en af ​​de vigtigste kilder til menneskeliv - træ var uundværligt som konstruktion og brændsel siden stenalderen og er det den dag i dag. Udgravningsprojektet bringer et stykke historie til live her ved søen Attersee," siger Andreas Gruber, bestyrelsesmedlem for Skovbrug og Naturbeskyttelse i Forbundsskovene, som ikke kun forvalter de omkringliggende skove i Attersee på en bæredygtig måde. Mens en udgravet kano er lavet af pæleboerforeningen ved hjælp af moderne værktøjer, laver et hold ledet af eksperimentel arkæolog Wolfgang Lobisser den anden udgravede kano primært ved hjælp af replika forhistoriske værktøjer. På den måde genopliver forskerne et håndværk, der er tusinder af år gammelt. I 2011 erklærede UNESCO flere særligt velbevarede pælebopladser ved Attersee for at være verdens kulturarvssteder.

Typiske træarter

To særligt kraftige kæmpetræer med en højde på over 40 meter og en omkreds på op til 3,5 meter bliver brugt til dette ekstraordinære projekt. For at finde de rigtige eksemplarer søgte forbundsskovbrugets personale intensivt efter passende træer og fandt dem i de kommunale områder Innerschwand og Unterach. "Sølvgranen er en træart med en lang tradition, der er typisk for regionen. Den er stabil, nem at arbejde med og derfor ideel til at producere udgravede træer. Dette viser den mangfoldige rolle, vores skove spiller i regionen," siger Laurenz Aschauer, leder af ÖBf Traun-Innviertel skovdrift.

Stenalderværktøj møder motorsav

Arbejdet med de to stammer tager i alt omkring to uger. Forskning, praksis og historie mødes på Seewalchner-søpromenaden: Den ene af de to stammer er overvejende bearbejdet med rekonstruerede stenalderværktøjer lavet af træ, sten, jern eller bronze, mens på den anden håndværkerne fra Pfahlbau-foreningen på Attersee og Seewalchner-bønderne er mere afhængige af motorsave. "I alt omkring 600 timers manuelt arbejde går der i en udgravet kano - fra fladning af skroget til at udhule stammen. Vores mål er at bringe denne originale karakter tilbage til live og gøre den synlig og forståelig for alle," forklarer Gerald Egger fra Attersee Pfahlbauverein.

Fra søen tilbage til landet

Efter den indledende bearbejdning sænkes de udgravede emner, de såkaldte "piskere", ned i Attersee i flere måneder. Vanding får træet til at falde til ro og bliver mere modstandsdygtigt over for sol, vind og regn. Dugout-kanoerne får endelig deres sidste hånd i sommeren 2026. Deres næste store optræden bliver som en del af en dugout-regatta, der ligesom i 2016 forventes at tiltrække adskillige besøgende til Attersee.

Pæleboliger på UNESCOs verdensarvsliste ved Attersee-søen

Træpæleboliger, også kendt som bopladser ved søen, var en typisk form for bosættelse i alperegionen i den yngre stenalderperiode. Resterne af mere end 30 pæleboende landsbyer er indtil videre blevet fundet ved Attersee-søen. Beskyttet under vand og af sediment er træ, værktøj og hverdagsgenstande blevet overraskende velbevaret i tusinder af år. Den ældste kendte datering kan findes i Seewalchen i området for dykkertårnet og dateres tilbage til 3.990 f.Kr. I 1870 blev den første pælebolig i Øvre Østrig også fundet i Seewalchen am Attersee, direkte ved udløbet af Ager. I 2011 blev stederne ved Attersee-søen sammen med andre i seks lande erklæret som UNESCOs verdensarvssted. Foreningen "Pfahlbau am Attersee" formidler denne arv på en livlig måde og knytter sig til stenaldertraditionen med de nedgravede kanoer. Det gør det klart, hvor tæt liv, skov og vand var forbundet dengang.(gh)