Udgravet jord vil snart ikke længere være affald

Udgravet jord vil snart ikke længere være affald

"Der er et enormt potentiale, som endnu ikke er blevet udnyttet." Tristan Tallafuss, administrerende direktør for den østrigske byggematerialgenbrugsforening (BRV), refererer til udgravet jord - et materiale, der produceres i næsten alle byggeprojekter og indtil videre hovedsageligt er blevet behandlet som affald. Tallene fra Federal Waste Management Plan gør det klart, hvor meget der kan indsamles: Ifølge denne genereres omkring 70 millioner tons affald i Østrig hvert år. 41 millioner tons heraf – næsten 60 procent – ​​er opgravet jord. Det betyder, at opgravet jord er langt den største enkeltpost i Østrigs affaldsproduktion. Set fra Tallafuss' synspunkt kunne det bruges "i stor skala direkte på byggepladserne, uden at det var nødvendigt med behandling".

Snart er der ikke mere affald

Konjunktiven skulle nu forsvinde. Miljøministeriet er i øjeblikket ved at udvikle en forordning, der skal definere det såkaldte ”affald” for opgravet jord på en retssikker og praktisk måde. Ifølge det nuværende udkast skal en certificeret ekspert kunne undersøge materialet på stedet. Hvis en bestemt kvalitet er bevist, mister materialet sin klassificering som affald. Det får status som et produkt og kan bruges uden yderligere affaldsbestemmelser.

Den aktuelle undersøgelse blandt læsere af Bauzeitung viser, hvor vigtigt og praktisk relevant dette emne er. Svarene taler for sig selv: 73 procent anser den planlagte regulering for at være meget fornuftig, fordi den rummer et stort potentiale for genanvendelse og omkostningsbesparelser. Yderligere 15 procent ser fordele i det mindste under visse forhold. De dømmer bare kritisk – de forventer yderligere bureaukrati og risici.

Indtil nu har håndteringen af ​​opgravet jord på byggepladsen ofte været forbundet med høje bortskaffelsesomkostninger, lange transportveje og kompleks dokumentation. At der er et enormt potentiale for effektivitet her, fremgår også tydeligt af de adspurgtes udtalelser. Sådan udtrykker en deltager det: "Det kan kun blive nemmere, bedre og billigere."

Denne vurdering deles af mange deltagere – men langtfra alle. Når man ser på det mulige besparelsespotentiale, er meningerne delte: 23 procent mener, at det er meget højt, og 39 procent mener, at det er moderat. Til gengæld vurderer otte den som lav, og 31 procent forventer slet ikke nogen besparelse. Disse svar viser, at branchen er heterogen - ikke alle virksomheder udfører regelmæssigt jordarbejde eller har logistiske muligheder for mellemlagring.

Næsten alle respondenter (mere end 92 procent) understreger, at klare og enkle kriterier for bortskaffelse af affald er afgørende. Det handler om praktisk og retssikkerhed – ingen ønsker at operere i en gråzone eller blive bremset af komplicerede krav. 62 procent kræver også hver især retssikkerhed for at undgå bøder og nedsættelse af dokumentations- og indberetningskrav. 58 procent værdsætter hurtige og billige testprocedurer, og mindst 39 procent vil gerne have support i implementeringen. Det viser, at branchen ikke kun er åben over for den planlagte regulering, men også konstruktiv – men på betingelse af, at den er designet til at være praktisk.

Flere respondenter peger på konkrete handlemuligheder: samarbejde med lossepladser og forarbejdningsvirksomheder, egne lagerfaciliteter og klar adskillelse af forurenede fra uforurenede materialer. Et andet aspekt bliver stadig vigtigere – image. En kommentar lyder: "Vi ser en mulighed i bæredygtighedsbilledet, fordi kunderne er mere og mere opmærksomme på økologisk byggeri."