Er Østrig færdig?

Er Østrig færdig?

"Østrig er ikke fuldt bygget. Enhver, der har denne opfattelse, bor langt væk fra virkeligheden." Udtalelsen fra Andreas Pfeiler, administrerende direktør i Stenkeramikforeningen, er ret provokerende - og ganske bevidst valgt. Det er et svar på kravet om at reducere brugen af ​​arealer drastisk. Konkret: at reducere det daglige jordforbrug fra 11 til 2,5 hektar. Det er senest oprettet af miljøorganisationen WWF.

Kravet delvist opfyldt

Jordforbrug eller arealanvendelse refererer til forsegling af jorden med strukturer som bygninger eller veje, så nedbør ikke længere kan trænge igennem den. Ifølge offentligt tilgængelige tal var næsten præcis 3,7 procent af landets areal forseglet i 2024. Det dumme ved miljøorganisationernes krav er, at det allerede er delvist imødekommet.

Det påpeger markedsforsker Andreas Kreutzer, der beskæftiger sig intensivt med sagen. I 2024 faldt arealanvendelsen for andet år i træk - med 15,5 procent. Det daglige jordforbrug i 2024 var derfor ikke 11, men 6,75 hektar. Kreutzer tilskriver faldet to faktorer: På den ene side skyldtes det den svage byggesektor - og derfor ikke holdbar. På den anden side kan "Jordstrategien Østrig" godkendt af stater og kommuner i februar 2024 også have haft en dæmpende effekt.

Brancheforeningsrepræsentant Pfeiler ser sin mening bekræftet af fakta. Men han forstår de forskellige interesser: "Vi befinder os i et spændingsområde, der skal afvejes nøje: Der er en legitim interesse i at bruge den knappe jord sparsomt. På den anden side vokser befolkningen og med det behovet for boligareal og infrastruktur," siger Pfeiler. "Jeg vil bare tage eksemplet med energiomstillingen: til en vindmølle skal du have en adgangsvej og et fundament. Det fungerer ikke uden anlægsarbejde." Men, fortsætter Pfeiler: "Vi er nødt til at gå mere intelligent til værks og finde en balance mellem de forskellige interesser med fleksible løsninger. Et rigidt mål som 2,5 hektar målet kommer os ingen vegne."

Om sommeren offentliggjorde byggematerialeindustrien positionspapiret "Østrig er ikke færdig!" præsenteret, hvor den "viser perspektiver for en bæredygtig fremtid, både hvad angår byggeri og brug af jord". Dette positionspapir blev for nylig diskuteret med en topklasse ekspertgruppe i Wien. Den åbenlyse og sandsynligvis retoriske titel på begivenheden: "Er Østrig færdig?"

Pfeiler gjorde byggematerialeindustriens holdning klar: "Den østrigske byggematerialeindustri ser sig selv som at have et ansvar her og søger dialog med interessenter for sammen at finde holdbare løsninger på, hvordan arealanvendelse kan fungere bæredygtigt." For at finde den nødvendige balance mellem individuelle interesser er der brug for "strategisk arealforvaltning med klare mål", forklarede Arthur Kanonier, leder af forskningsafdelingen for jordbundspolitik og jordbundsforvaltning ved Wiens teknologiske universitet. Omkring 6.000 km² af lokalområdet er allerede brugt, omkring halvdelen af ​​det er dedikeret til byggegrunde, og en fjerdedel af det er stadig ubebygget. Med befolkningstilvæksten øges presset på ledig plads også. "Dagens orden er ikke at sprede sig, men at fortætte områder, der allerede er udviklet," sagde Kanonier.

Komprimering kan yde et væsentligt bidrag til en økonomisk udnyttelse af jorden. Arkitekten Armin Mohsen Daneshgar forklarede potentialet i at tilføje etager til eksisterende bygninger: "Wiens tage tilbyder omkring tre millioner kvadratmeter plads til 200.000 lejligheder." Der kan bygges mindst én etage, men normalt flere, uden at det går ud over boligkvaliteten i de nederste etager. Yderligere positive effekter: taghaver som grønne oaser og op til 80 procent energibesparelse, hvis den eksisterende bygning også renoveres som led i udvidelsen.

Pfeiler anser også komprimering for at være en central håndtag. Han tænker også på brugen af ​​byggegrunde, der allerede er dedikeret: "Hvorfor forsegle nye områder, når over 67.000 hektar er dedikeret til byggegrunde, men ikke brugt?" Mobiliseringen af ​​disse områder er en af ​​de store opgaver. Dette omfattede bygningshuller i byen, udvidelse af eksisterende tagrum og øget fortætning af eksisterende bygninger.

"Selvfølgelig er vi interesserede i, at byggeriet finder sted. Men vi ønsker at handle ansvarligt, og det er vi forpligtet til," forklarede Roland Hebbel fra Central Association of Industrial Building Product Manufacturers. For ham betyder det: ny bygning, ja, men bæredygtig. Daniel Fügenschuh, formand for Federal Chamber of Civil Engineers, opfordrede også til en kursændring: "Hvert år bruger vi et område på størrelse med Eisenstadt. Dette øger risikoen for oversvømmelser, varmeøer og andre katastrofer." Hans løsning: udnytte eksisterende bygninger og bykerner bedre. Renoveringer, mobilisering af brune marker og omlægning af gamle erhvervsarealer vil kunne bidrage væsentligt til at skabe nyt boligareal uden at opbruge yderligere jord.

Den østrigske jordstrategi har til formål at reducere arealanvendelsen væsentligt inden 2030. Det nuværende regeringsprogram definerer forskellige udgangspunkter for at bygge uden jord, såsom at prioritere jordgenanvendelse frem for ombygning og renovering frem for nybyggeri. Nu vil vi se, hvad det betyder i praksis.

"Vi ser os selv bekræftet i vores indsats gennem de sidste par år," siger foreningens administrerende direktør, Pfeiler. Brancheforeningen har i årevis presset på tiltag som tæt bygning, "fordi det også sparer energi." Derudover er mineralske byggematerialer bæredygtige, cirkulære og multifunktionelle og muliggør byggeri i større højder og med højere tætheder. Repræsentant for byggevareproducenten Hebbel: "På denne måde kan byggegrunde mobiliseres, og brugen af ​​jord kan minimeres."

Fakta om arealanvendelse i Østrig

• Bereits genutzt: 5.902 km² (7 Prozent der Staatsfläche)
• Davon versiegelt: 52,5 Prozent (3,7 Prozent der Staatsfläche)
• Flächenneuinanspruchnahme 2024: 24,7 km² (minus 15,5 Prozent zum Vorjahr)
• Täglicher Durchschnitt 2024: 6,75 Hektar
• Gewidmetes, unbebautes Bauland: rund 67.000 Hektar
• Wohnbedarf Wien: rund 15.000 neue Wohnungen pro Jahr
• Potenzial Wiens Dachflächen: 200.000 Wohnungen