Varmepumpeproducent: Klart engagement i klimaændringer!

Varmepumpeproducent: Klart engagement i klimaændringer!

"Jeg er optimistisk. Det nytter ikke noget at køre rundt. Jeg forventer, at tingene bliver mærkbart bedre igen i 2026." Udtalelsen fra Richard Freimüller, formand for industriforeningen Heat Pump Austria, illustrerer med få ord den nuværende stemning blandt indenlandske varmepumpeproducenter: en afdæmpet stemning i lyset af den nuværende situation kombineret med håb om bedre tider i det kommende år.

Minus 20 procent

Stemningen er forståelig: Ifølge Heat Pump Austria estimater vil salget af varmepumper i Østrig falde med 20 procent i år. "Jeg håber, vi holder os over 40.000 enheder, men det ser ikke godt ud," siger foreningens formand Freimüller. Helmut Weinwurm, Boschs østrigske chef, antager et fald til 35.000 til 38.000. I 2024 var der stadig solgt 46.000 enheder. I 2022, det bedste år, solgte industrien endda 60.000 enheder. Det er præcis det antal, der ville være nødvendigt for hurtigt at fremme dekarboniseringen af ​​byggesektoren. Freimüller: "Hvis vi installerede 60.000 varmepumper om året, ville dekarbonisering være opnået i 2040."

Dette ville dog kræve klar politisk vilje og pålidelige retningslinjer.  Behov – konjunktiv bruges i øjeblikket hyppigt i branchen. Stemningen i virksomhederne er væsentligt påvirket af indenrigspolitikkens handlinger – eller mere præcist: af de utilregnelige handlinger. Regeringen er ansvarlig for lavkonjunkturen i indeværende regnskabsår, da den brat stoppede finansieringsprogrammet "Out of Oil and Gas" i slutningen af ​​2024, som skulle have kørt frem til 2027. Resultatet: "Forbrugerne er urolige og venter," siger Bosch Austria-chef Weinwurm. "Det ville være vigtigt for alle - forbrugere, producenter og specialhandlere - at have en forudsigelig og pålidelig finansieringspolitik." Som sagt: konjunktiv. "Tvilen mod at købe er tydeligt mærkbar, fordi der mangler orientering og klare rammebetingelser," tilføjer Martin Hagleitner, administrerende direktør for Austria Email.

"Vi forventer kun én ting af politik: kontinuitet i stedet for stop-and-go. Det er forståeligt, at finansieringen vil blive reduceret eller afsluttet, når de generelle forhold bliver vanskeligere," siger Christian Hofer, administrerende direktør for Hoval Østrig. "Men hvis gamle fejl gentages - noget som at annoncere, at der vil være tilskud igen næste år, hvilket kvæler markedet yderligere - så er det skuffende."

Der er i det mindste en vis forbedring i sigte: regeringen annoncerede for nylig et nyt finansieringsprogram. Den ønsker at støtte udskiftning af kedel med omkring 1,5 milliarder euro i 2030. Det ville være 300 millioner euro om året. "Dette er en klar tidshorisont og gør planlægningen meget mere pålidelig," roser Stiebel Eltron Austrias administrerende direktør Thomas Mader. Branchen håber, at de første finansieringsansøgninger kan indsendes i november eller december.

Fra industriens perspektiv afhænger hvor effektivt det nye program vil være i høj grad af, hvordan detaljerne er defineret. Dette skal ske den 3. oktober. Da denne artikel gik i trykken, var beslutningerne endnu ikke truffet. Fra Heat Pump Austria-chef Freimüllers synspunkt bør tilskuddene pr. enhed ikke være for høje: "Hvis hver enhed er subsidieret med 10.000 euro, så vil potten være tom efter 30.000 enheder, og vi vil de facto have et tilskudsstop igen midt på året." Han foretrækker derfor støtte mellem 5.000 og 7.000 euro pr. enhed. "Det ville svare til forordningen fra 2022 – vores bedste år."

Brancherepræsentanten ser også gerne en skærpet tilgang til behandlingen af ​​bevillinger. Tidligere kunne ansøgere ansøge om støtte uden at være forpligtet til faktisk at gennemføre deres planer. Resultatet: "I 2024 havde vi 44.000 godkendte finansieringsansøgninger, men ingen ved, om enhederne rent faktisk bliver installeret," siger Freimüller. Hans krav: "Efter registreringen bør ansøgeren have en frist, f.eks. en måned, inden for hvilken han skal afgive påbud. Gør han ikke dette, udløber registreringen. Midlerne frigives til en anden ansøger." Bosch Østrig-chef Weinwurm er kort her. Han håber, at "finansieringen vil blive oprettet retfærdigt og pålideligt".

Branchen forventer ikke nogen mirakler for 2026, men givet det nye finansieringsprogram og det gradvise opsving i boligbyggeriet, en forbedring i forhold til 2025. "Jeg forventer et salg på 45.000 til 46.000 systemer. 60.000 er illusorisk - men jeg ser det stadig som positivt. Hvis det nye program bliver godkendt af industrien, siger vi, at Freimüller har fem år repræsentativt," siger vi. Østrig Email-chef Hagleitner ser det på samme måde: "Hvis klare rammebetingelser og regler gælder med hensyn til 2026 og de følgende år, vil varmerenovering med vedvarende energi igen få betydelig fart i interessen for at beskytte klimaet og boligarealet."

Andreas Grimm, Head of Product Market Management for Heating Technology hos Hoval Austria, udtrykker sig anderledes. Han forventer et "blandet markedsmiljø i 2026, hvor spørgsmålet om omkostninger vil spille en central rolle." Især i effektområdet over 50 kilowatt, fortsatte Grimm, "vi forventer stigninger, der allerede er tydelige i forsyningsaktivitet over gennemsnittet."

Producenterne er optimistiske med hensyn til den langsigtede tendens til dekarbonisering, som hjælper varmepumpeforretningen. "Vi er overbeviste om, at klimavenlige varmepumper er fremtidens varmesystem - og en afgørende faktor for Europas energiomstilling," siger Almir Karagic, der er ansvarlig for privatkunder hos Daikin Austria. Mere end 500.000 østrigske husstande bruger i øjeblikket en varmepumpe. Daikin forventer, at mere end en million systemer er installeret i 2035.

For at denne prognose kan gå i opfyldelse, har politikerne brug for et klart engagement i grøn omstilling. Og her er nogle repræsentanter for branchen en vis tvivl – og det med rette. Regeringen holder i sit regeringsprogram fast i målet om klimaneutralitet i 2040. Dette tilsagn mangler dog i det nuværende udkast til klimaloven. Kommentar fra Heat Pumps Østrigs præsident Freimüller: "Det er en konstant frem og tilbage. Du kender næsten ikke din vej mere."

Stiebel Eltron Østrigs administrerende direktør Mader ønsker mere mod fra regeringen. Det, der i øjeblikket diskuteres på områderne klima og økonomisk politik, er "for velopdragent og ikke innovativt nok". Østrig er i fare for at misse sine klimamål - med dyre langsigtede konsekvenser: Hvis Østrig skal købe CO₂-certifikater på et tidspunkt, fordi målene ikke er nået, ville det være "kontraproduktivt". I stedet er der brug for realøkonomiske impulser, der samtidig sikrer den indenlandske værdiskabelse. Mader: "Varmepumpeindustrien er stærkt forankret i Østrig og byder på et enormt potentiale for økonomien og miljøet."

For ham ville en kombination af målrettet finansiering og klare lovkrav være effektiv: "Du kan nu prøve incitamenter - men hvis valutakursen forbliver for lav, kan du skabe en juridisk ramme." Konkret: Regeringen kunne beslutte en tidsplan, hvor det tydeligt kommunikeres, at kedeludskiftning er obligatorisk fra et vist tidspunkt og frem. "Enhver, der investerer i dag, bør vide, at skiftet ikke kun opmuntres, men også vil være obligatorisk på mellemlang sigt," siger Mader. "Men det er også nødvendigt, at regeringen igen seriøst fokuserer på målet om at opnå klimaneutralitet i 2040."

Austria Email CEO Hagleitner har også klare ideer om, hvad der bør gøres. »Det, som politik stadig har skyldt østrigerne den dag i dag, er planlægningssikkerhed, klare rammebetingelser og langsigtet orientering,« kritiserer han. "Vi har gentagne gange fremsat forslag til politikerne om, hvilken blanding af tiltag og reformer, der kan bruges til at øge renoveringstakten og dermed økonomien med langt færre midler og med effektive incitamenter." Hagleitner henviser til en "færdig pakke med et bundt af tiltag, der kan implementeres hurtigt, som også har en budgetvenlig effekt på statsbudgettet."  Det har været "på bordet længe fra branchens side". Austria Email-chefen fortsatte: "Der skal være ledsagende reformer i leje- og boliglovgivningen, såvel som målrettede incitamenter og bindende krav, foruden væsentlig højere nøjagtighed, effektivitet og meningsfuldhed af finansiering."

Fra Hagleitners synspunkt er tiltag til at stimulere økonomien ikke nok. Han ser et stort behov for strukturreformer. Han anser regeringens tidligere varslede tiltag til at styrke erhvervslokaliteten for "utilstrækkelige". Det er "første skridt i den rigtige retning, men der er ingen tegn på en større befrielse. Fordi de ikke yder den dramatiske situation i vores land retfærdighed og ikke er tilstrækkelige til en reel vending. Hagleitner er klar: "Vores industrielle beliggenhed, og med den Østrigs velstand, er i akut fare. Vi har bevæget os langt væk fra et konkurrencedygtigt niveau de seneste år.«