Hvor er opsvinget?
Opsvinget i byggeriet venter længe. Boligbyggeriet kommer ikke i gang. Det er nu klart: Der forventes ikke et reelt trendskifte før 2027.

Hvor er opsvinget?
"Boligbyggeriet vil også højst opleve en lille forbedring i 2026." Robert Jägersberger har ingen illusioner om situationen i boliger. Federal Guild Master of Construction fortsatte: "Vi håber ikke på en vending, der er værdig til navnet før tidligst i 2027." Klare ord kommer også fra Georg Bursik, østrigsk chef for byggematerialeproducenten Baumit. "Vi er stadig langt fra et opsving eller bedring for tredje år i træk," siger han - og beskriver byggesituationen med et sløvt ord: "shitty". Markus Stumvoll, administrerende direktør hos Rohrdorfer Baustoffe, rapporterer om et hidtil uset fald i sin branche: "Der har aldrig været noget lignende i fabriksbetonens historie," siger Stumvoll. Han forventer heller ikke et mærkbart opsving før 2027 eller 2028.
Venter på vendingen
Byggebranchen er blevet opmærksom på, at den længe ventede vending venter længe. I stedet for en hurtig bedring er der en lang, besværlig vej tilbage til bedre tider. Dette afspejles ikke kun i den stagnerende ordreindgang, men også i investorernes og ejendomsudviklernes afventende holdning. "Enhver, der tror på, at de næste par år vil bringe endnu et boom, vil blive skuffet. Der vil ikke være nogen overophedning, men et langsomt, gradvist opsving. Det er den nye normal," siger Florian Bouchal, administrerende direktør for Frauenthals sanitetsgrossist.
Kombinationen af stadig ret restriktive finansieringsbetingelser, høj inflation og politisk usikkerhed hæmmer investeringsviljen såvel som planlægningsadfærd. Mange projekter forbliver på papiret eller er udskudt i årevis. Boligbyggeri bliver stadig "slet ikke bygget", siger Baumit Austria-chef Bursik - på trods af den stigende befolkning. "Den nye bygning er færdig - der har ikke været så få lejligheder færdige i 15 år, som der er nu," siger Bursik.
Han vurderer, at det vil være nødvendigt at bygge mellem 40.000 og 60.000 nye boliger om året. I begyndelsen af året var vi 40 procent væk fra dette. Der bliver heller ikke gjort nok på renoveringsområdet. Over to millioner bygninger i Østrig opfylder ikke de nuværende termiske standarder. Uden drastiske foranstaltninger vil det tage et århundrede, før disse bestande er energisk opgraderet, sagde Bursik.
Stemningen i byggebranchen understøttes af tallene fra økonomiske forskere. Wifo forventer, at den samlede byggevolumen vil vokse en smule med 0,4 procent i år. Og der kan heller ikke være tale om, at byggeturboen starter op i de følgende år: Wifo forudser en stigning på 0,5 procent for 2026 og 0,9 procent for 2027.
Situationen inden for boligbyggeri er fortsat særlig beskeden: Der forventes et fald på 0,5 procent i 2025, efterfulgt af en marginal stigning på 0,2 procent i 2026, før en vækst på 0,5 procent ser ud til at være mulig i 2027. Ifølge Wifo skyldes den strukturelle svaghed i boligbyggeriet primært svage og vedvarende høje finansieringsomkostninger.
Det ser noget bedre ud inden for erhvervsbyggeri, som forventes at registrere en vækst på mellem 0,6 og 1,0 procent i de kommende år. Den stærkeste fremdrift kommer dog fra anlægsarbejder, som især understøttes af offentlige infrastrukturinvesteringer. For dette område forventer Wifo en vækst på 0,9 procent (2025), 0,7 procent (2026) og 1,2 procent (2027). Ikke desto mindre er situationen i byggeriet fortsat ret anspændt. Som en udvikler udtrykker det: "Vækst ja, boom nej."
Der kan heller ikke forventes meget af den føderale regering. "Tiderne vil forblive vanskelige i de kommende år," sagde kansler Christian Stocker, da han præsenterede den nye økonomiske stimuluspakke i september. Østrig skal spare. Ikke desto mindre fremlagde regeringen en økonomisk stimuluspakke til en værdi af en milliard euro - hvoraf 600 millioner allerede var øremærket i budgettet, resten vil blive rejst gennem omfordelinger og nedskæringer på andre områder. "Flere penge ville være rart, men hvis de ikke er tilgængelige, er du nødt til at erstatte dem med kreativitet," sagde Stocker.
De centrale elementer i pakken er en forhøjelse af investeringsgodtgørelsen, støtte til energiintensive virksomheder på 150 millioner euro og 120 millioner euro til bredbåndsudbygning. Derudover skal en lokaliseringsfond mobilisere privat kapital. Der bør også spares på bureaukratiområdet: Ifølge kansler Stocker skal forenklede og forkortede procedurer samt afbureaukratiseringsforanstaltninger sikre mere planlægningssikkerhed og gøre investeringer lettere. Tålmodighed er nødvendig, sagde kansleren. "At tro, at alt sker fra den ene dag til den anden, er en misforståelse." Den nuværende pakke har lagt grundlaget for opsvinget, men det vil "måske først ske i morgen eller i overmorgen."
Reaktionerne fra byggebranchen er tilsvarende faktuelle: "Den økonomiske stimuluspakke er ikke et stort hit, og det indrømmede den føderale regering fra starten," siger forbundslaugmester Jägersberger. Selvom han grundlæggende hilser den planlagte forhøjelse af investeringsgodtgørelsen velkommen, kritiserer han, at byggesektoren hidtil har været udelukket fra den. "Hvis det ikke sker, så vil denne såkaldte økonomiske stimuluspakke fuldstændig omgå byggebranchen."
Fra hans synspunkt ville det hjælpe byggeriet, "hvis foranstaltningerne i regeringsprogrammet bliver behandlet og implementeret hurtigt". Jägersberger opregner de vigtigste tiltag: øremærkning af boligtilskud, en evaluering af boligpakken, en ny udgave af renoveringstjekket, konsekvent undersøgelse af omkostningsforøgende byggestandarder og reelle afbureaukratiseringstiltag. "Regeringsprogrammet indeholder vigtige hensigtserklæringer for byggebranchen," sagde han. "I sidste ende vil det afhænge af den økonomiske levedygtighed og gennemførelsen af de planlagte tiltag, om programmet rent faktisk udvikler de positive impulser, man håber på. Især byggebranchen med alle dens downstream-områder er den økonomiske motor par excellence og en væsentlig søjle i den hjemlige økonomi."