SHK teori: tryk i kedlen

SHK teori: tryk i kedlen

I mange installationsvirksomheder har den daglige kamp om motiverede unge talenter længe været en del af den operationelle virkelighed. Vores undersøgelse bekræfter klart dette indtryk: Langt de fleste respondenter finder det ret svært eller endda meget svært at finde gode lærlinge. Kun et lille mindretal taler om nem rekruttering.
Selvom flertallet af virksomheder angiver, at de er nogenlunde eller endda meget tilfredse med deres nuværende lærlinge, udtrykker analysen af ​​de åbne kommentarer et langt mere differentieret billede. Manglende motivation og arbejdsmoral, kommunikationsvanskeligheder og grundlæggende problemer inden for almen uddannelse er særligt hyppigt nævnt.

Tabel 1 ©ÖWV

Mangel på attitude

Den største udfordring blandt udfordringerne er området motivation og arbejdsmoral med over 66 procent. En virksomhed udtrykker det kort og godt: "Du har brug for unge, der er robuste. Ingen, der skal ligge ned efter arbejde, fordi det var så udmattende før." Mange steder synes de unges forventninger ikke længere at blive indfriet – hvilket ofte tilskrives forældrerollen. En kommentar siger: "Børn er normalt ikke problemet, men de forældre, der ønsker at give deres afkom en ubekymret start på livet - desværre er det modsatte normalt tilfældet."
Tæt efter, med 58 procent, var kritik af unges almene dannelse og opførsel. Regning, skrift, kendskab til tysk – tilbagemeldingen nævner ofte massive underskud. En deltager siger: "Kundskaben efter ungdomsskolen er overskuelig, enkle beregninger er svære for mange at løse."

Svagheder i skolesystemet

Svarene om attraktiviteten af ​​undervisning i SHK-sektoren viser også, at situationen ikke kan forbedres alene gennem rekrutteringstiltag. Selvom fire ud af ti adspurgte stadig ser en stærk tiltrækningskraft ved faget – lige så mange siger, at interessen er faldende eller simpelthen ikke eksisterer mere. Nogle stemmer er særligt kritiske over for samfundets opfattelse af undervisning: "Hvis du spørger nogen, hvad deres børn laver, vil du høre: Selvfølgelig studerer de," lyder en kommentar sarkastisk. En anden siger: "Undervisningen er ikke særlig velanset socialt."
Denne opfattelse svarer til udbredt frustration over manglende anerkendelse – både for lærlinge og deres undervisere. Der har gentagne gange været opfordret til, at svendene skal værdsættes mere og ikke demotiveres af bureaukrati og nedskæringer.

Kritik af erhvervsskolen

De åbne svar på spørgsmålet "Hvad skal ændres?" er forskelligartede – men deres kernebudskab er klart: virksomheder ønsker strukturelle reformer og social nytænkning. Blandt andet nævnes stærkere skoleforberedelse til arbejdslivet, bedre sprogundervisning og lavere ulønnede arbejdsomkostninger.
Der er også kritik af selve erhvervsskolesystemet: "Ikke som et kursus, men en gang om ugen - så lærlingene ikke mister kontakten til virksomheden," foreslår en deltager. Derudover vil mange virksomheder gerne have, at skolens indhold er tættere afstemt med hverdagen på arbejdsmarkedet og ikke ignorerer virkeligheden i de unges liv. Nogle ser også løsningen i klarere arbejdsretlige konsekvenser: "Uddannelsesvirksomheden skal have mulighed for at opsige lærlinge, der ikke gennemfører erhvervsskolen. De tager lærepladser fra andre."

Opfordring til reform

Resultaterne af vores undersøgelse viser tydeligt: ​​SHK-lærlingeuddannelsen er under pres. Mellem social betydning, skoleunderskud og en ny værdiforståelse hos den unge generation, bliver det stadig sværere for virksomheder at finde passende unge talenter – og fastholde dem på længere sigt.
Men det er også tydeligt, at mange virksomheder gerne vil involvere sig, tage ansvar og tilbyde de unge en reel mulighed. Det kræver dog ikke kun nye rammebetingelser, men også en nytænkning på alle niveauer – fra familie til skole til politik.