Jordforbruget fortsætter med at falde

Jordforbruget fortsætter med at falde

Den nye brug af jord til byggeformål er faldet i Østrig i de sidste to år. Ifølge aktuelle data fra Federal Office for Metrology and Surveying (BEV) og Federal Environment Agency, faldt den nye arealanvendelse markant i 2024 for andet år i træk: specifikt blev 6,75 hektar jord nybrugt hver dag i 2024 - et fald på 15,3 procent i forhold til året før. Det samlede areal med ny årlig anvendelse udgjorde 24,7 kvadratkilometer efter 29,2 kvadratkilometer i 2023. I 2022 var det 43,6 kvadratkilometer. Det betyder, at det årlige jordforbrug er reduceret med næsten det halve inden for to år.
I alt blev syv procent af det samlede nationale areal i Østrig brugt til haver, bygninger, drift, transport, fritid og mineområder i 2024 (= arealanvendelse). Omkring halvdelen heraf blev tætnet, det vil sige bygget over, asfalteret eller betonbetonet (= overfladeforsegling). Forseglingsraten udgør i dag 3,7 procent af det nationale areal.
Nyudbredelsen har været støt faldende siden begyndelsen af ​​2000'erne. I årene 2000 til 2005 var der i gennemsnit brug for 81 kvadratkilometer årligt, og i de sidste fire år ikke engang halvdelen (se tabel "Årlig ny arealanvendelse i km²").

Revisionsretten sætter spørgsmålstegn ved den øvre grænse på 2,5 hektar pr. dag

Det nuværende regeringsprogram fastsætter en reduktion af jordforbruget til 2,5 hektar om dagen, dog skal det bemærkes, at der ikke er angivet nogen bindende tidshorisont for at nå dette mål. Uanset dette, set fra Federal Construction Guilds synspunkt, er dette udifferentierede mål i modstrid med forbundsregeringens forpligtelse til en afbalanceret jordpolitik, fordi det klumper alle projekter sammen - uanset tætningsgraden og de økonomiske konsekvenser. Den østrigske sammenslutning af kommuner og de ansvarlige statsråd er stadig kritiske over for denne øvre grænse, som var uhensigtsmæssigt "foreskrevet" af den føderale regering.
Revisionsretten udtrykte også kritik i foråret i år. Baggrund: Revisionsretten undersøgte gennemførelsen af ​​den østrigske konference om fysisk planlægning (ÖROK) fra november 2023 til april 2024. ÖROK er en institution støttet af den føderale regering, stater, byer og kommuner til at koordinere fysisk planlægning og regional udvikling på nationalt plan. Hun er blandt andet ansvarlig for at udvikle "Jordstrategien for Østrig", som blev godkendt af alle forbundsstater i begyndelsen af ​​2024.
Revisionsretten dedikerede et særskilt kapitel til denne strategi i sin revisionsrapport og trak følgende konklusion vedrørende målet på 2,5 hektar: "Forbundsregeringen ønskede i 2002 at reducere stigningen i 'permanent forseglede områder' i Østrig til 2,5 hektar om dagen i 2010. Målet var at reducere den til maksimalt 2,5 hektar per tiendedel af dagen i gennemsnit. velbegrundet begrundelse eller velbegrundet metodisk Strategien indeholdt ikke evt udledning af denne målværdi."(Kilde: "Austrian Spatial Planning Conference – Office and Land Strategy", Revisionsrettens rapport, april 2025, side 72). Derudover er det fortsat uklart, "om målværdien refererede til yderligere arealanvendelse eller overfladeforsegling."(Kilde: "Austrian Spatial Planning Conference – Office and Land Strategy", Revisionsrettens rapport, april 2025, side 90)

Terminologiske præciseringer nødvendig

Revisionsretten påpeger også i sin beretning, at de termer, der blev brugt til at definere målet (forseglede områder, arealanvendelse, arealanvendelse) var "ikke klart defineret".(Kilde: "Austrian Spatial Planning Conference – Office and Land Strategy", Revisionsrettens rapport, april 2025, side 12)
Federal Construction Guild deler denne opfattelse, da begrebet "jordforbrug" ofte fører til forkerte konklusioner. Eksempelvis anses et parkanlæg eller en ejendom med enfamiliehus og blomstereng for 100 % "opbrugt" i den officielle statistik, selvom det i de fleste tilfælde kun er en mindre del af hele ejendommen, der reelt er tætnet eller bebygget. "Tætning" betyder, at et uigennemtrængeligt lag dækker jorden. "Opbrugt" betyder, at et areal ikke længere er til rådighed for jord- eller skovbrug.
Konklusion: Kun en brøkdel af det anvendte areal ifølge statistikker er faktisk forseglet. Denne differentiering vil dog være afgørende for at kunne føre en objektiv diskussion om en afbalanceret jordbeskyttelsesstrategi.

Fakta vs. følelser

Generelt kan det konstateres, at den offentlige debat om emnet jordforbrug i de senere år er blevet mere og mere populistisk og mindre og mindre faktabaseret: Der foretages ofte sammenligninger, der er meget følelsesladede ("betonet over", fodboldbaner osv.) eller pladser i byområder (!) bruges som repræsentative eksempler på det formodede overdrevne jordforbrug. Selvom sådanne metoder bestemt er effektive i deres målgruppe, har de en tendens til at være vildledende: På den ene side bliver den (højere) procentdel af jordforbruget regelmæssigt brugt og præsenteret som forseglet (men, som allerede nævnt, er tætningsgraden i Østrig kun omkring halvdelen af ​​jordforbruget). På den anden side er det (bevidst?) overset, at selv et uforseglet område stadig betragtes som brugt område: Graz bypark, Linz Donau Park, haven omkring et enfamiliehus i Wiens forstæder: alt dette betragtes som brugt område i den officielle statistik, men de bidrager stadig positivt til de nuværende udfordringer (f. På denne måde er alle bestræbelser på at frigøre byområder reduceret til absurditet.
I stedet for generaliseringer og vildledning har debatten brug for objektivering og differentiering: I modsætning til udsagn fra forskellige miljø-ngo'er er Østrig ikke den meget citerede europæiske mester, når det kommer til arealanvendelse eller jordforsegling. Østrig er snarere midt i feltet i hele EU. De "frontløbere" er Holland og Belgien med et tætningsniveau, der er næsten fire gange højere. Tyskland følger på tredjepladsen med et tætningsniveau, der er omkring dobbelt så højt som Østrig.

Initiativet "Alliance med sund fornuft" udfører pædagogisk arbejde

For at bringe diskussionen tilbage til et objektivt niveau er der i Østrig dannet en alliance af bygningsprofessionelle til at udføre vigtigt pædagogisk arbejde. Især er det statistiske grundlag og mulige negative konsekvenser af en udifferentieret øvre grænse vist. En sådan øvre grænse ville udgøre uløselige problemer for samfund med befolkningstilvækst og hindre tilvejebringelsen af ​​boliger til mennesker: I årene 2021 til 2024 blev der i gennemsnit brugt 33,5 km² om året til byggeformål. Med et arealloft på 2,5 hektar om dagen skulle der spares 24,5 km² om året. Spørgsmålet opstår derfor uundgåeligt om, hvor den voksende befolkning skal bo i fremtiden.
Hertil kommer, at betydelige nedskæringer i industrielt og kommercielt byggeri, i offentlige faciliteter såsom skoler og børnehaver og i opførelsen af ​​infrastruktur vil være uundgåelige. Yderligere konsekvenser ville være stigende jordpriser og tab af arbejdspladser: Hvis et arealloft på 2,5 hektar om dagen blev implementeret, ville omkring 250.000 arbejdspladser være i fare på lang sigt. Heraf var omkring 105.000 i industrien, 72.000 i byggebranchen og 73.000 i andre indirekte berørte økonomiske sektorer.(Kilde: ”Grundforbrug: Effekter af den planlagte øvre grænse på arbejdsmarkedet, boligbyggeri og udbygning af infrastruktur, Kreutzer Fischer Partner, januar 2024)

Konklusion

For en seriøs kvantificering af et områdeloft er der ingen mekanisme, der tager højde for de forskellige omstændigheder (f.eks. indvandring og udvandring) i Østrigs kommuner, og med hvilke mål kan udvikles på lokalt niveau. En vilkårligt og ensidigt fastsat øvre grænse er i hvert fald ikke en løsning, da den fratager kommunerne ethvert handlemuligheder og ignorerer de negative økonomiske og samfundspolitiske konsekvenser, der er skitseret ovenfor.
I modsætning hertil ville en nøje gennemtænkt landstrategi for en bæredygtig udvikling af Østrig og tilsvarende planlægningssikkerhed være en positiv tilgang. Dette skal dog under alle omstændigheder omfatte en samlet vurdering af alle de kriterier, der skal tages i betragtning. Ydermere ville det være på høje tid at forankre selve overfladeforseglingen - i stedet for arealforbruget - som en central parameter i den relevante statistik og i den offentlige debat.